Hjelm og sikkerhedsvest

Hjelm og sikkerhedsvest: hvad mærkningen siger, og hvornår de skal skiftes

Sådan læser du mærkningen på ridehjelm og sikkerhedsvest, tjekker pasformen og vurderer, om udstyret stadig er forsvarligt at bruge efter fald eller med årene.

Stemningsbillede til guiden: Hjelm og sikkerhedsvest: hvad mærkningen siger, og hvornår de skal skiftes
I denne guide

Som udgangspunkt kan du blive ved med at bruge hjelm og sikkerhedsvest, når de er tydeligt mærket med CE og den standard, de er afprøvet efter (for ridehjelme EN 1384, for sikkerhedsveste fx EN 13158), når de sidder fast uden at vippe eller stramme, og når de hverken er beskadiget eller har været udsat for et fald eller slag. Har hjelmen været med i et fald, så følg producentens brugsanvisning, og brug den ikke igen, før producent eller forhandler har vurderet den. Kan du ikke længere læse mærkningen, ved du ikke, hvad du har på. Kilderne bag denne guide angiver ingen fast levetid i år, så følg brugsanvisningen fra producenten.

Hvorfor det er værd at tjekke

Stemningsbillede til afsnittet: Hvorfor det er værd at tjekke
AI-genereret illustration — ikke et dokumentationsfoto.

Patienthåndbogen på sundhed.dk skriver: “I Danmark behandles ca. 7.400 personer på skadestue hvert år pga. rideulykker.” Samme sted står, at “ridning er en af de idrætsgrene med højest procentandel af indre hovedskader (6 %)”, og at andelen af indre hovedskader dog er faldende pga. øget brug af korrekt type hjelm (artiklen er opdateret 28.08.2024). Det er en generel iagttagelse og ikke et løfte om, hvad din egen hjelm eller vest kan gøre i et konkret fald.

Hvad mærkningen betyder

CE-mærket

Med CE-mærkningen angiver producenten ifølge Your Europe, at produktet opfylder kravene i EU’s produktregler. Det er producentens erklæring, og personlige værnemidler er blandt de produkter, der er omfattet. Sikkerhedsstyrelsen oplyser, at personlige værnemidler, der markedsføres, skal leve op til EU’s forordning om personlige værnemidler fra 9. marts 2016, og at de kun må markedsføres, hvis de ikke giver en sundheds- eller sikkerhedsrisiko, når de anvendes efter formålet og vedligeholdes korrekt. Brug og vedligehold er altså en del af billedet.

Standarden for hjelme

CEN oplyser i en nyhed om standarden, at EN 1384:2023 er offentliggjort som harmoniseret standard til støtte for forordningen om personlige værnemidler (EU) 2016/425. Den stiller krav til beskyttelseshjelme for personer i alle rideaktiviteter og indfører nye prøvninger og skærpede krav til stødabsorbering og mekanisk styrke. Årstallet i mærkningen fortæller, hvilken udgave hjelmen er certificeret efter.

Kilderne siger ikke, at en hjelm efter en ældre udgave skal kasseres alene af den grund. Ved ridning i klubber og ved stævner under Dansk Ride Forbund gælder forbundets regler. Forbundet skriver, at kun hjelme certificeret efter bestemte standarder anerkendes, nemlig EN1384:2023 eller VG1. Det er forbundets krav og ikke et lovkrav for al ridning. Rider du i en klub under forbundet, eller skal du starte stævne, så tjek den aktuelle liste, før du køber.

Mærkningen på sikkerhedsvesten

Ved stævner under Dansk Ride Forbund kræver forbundet i klasser, hvor sikkerhedsvest er påkrævet, at vesten tydeligt er mærket med en af de godkendte standarder, fx CE og EN 13158. Kravet gælder inden for forbundets regler. Også uden for stævner er det en god tommelfingerregel, at vesten har læselig mærkning. Er mærket slidt af, eller kan du ikke se, hvilken standard den er godkendt efter, kan du ikke dokumentere, hvad du har på.

Sådan skal udstyret sidde

Hjelmen

Kilderne angiver ingen mål for hjelmens pasform, så brug producentens brugsanvisning og prøv hjelmen med det hår, du plejer at ride med. Vil du bære noget under hjelmen, fx en hue om vinteren, så spørg producenten eller forhandleren først, og tjek pasformen igen. Fire ting kan du selv tjekke:

  • Hjelmen sidder lige på hovedet og ikke skubbet bagud.
  • Den flytter sig ikke, når du ryster på hovedet og skubber let på den forfra og bagfra.
  • Hagebåndet er spændt og sidder, så du kan trække vejret og synke uden at mærke tryk.
  • Der er ingen trykpunkter, når du har båret den i et stykke tid.

Passer ingen af de hjelme, du prøver, så spørg efter andre størrelser eller former i stedet for at nøjes med en hjelm, der er for stor eller for lille.

Vesten

Dansk Ride Forbund skriver, at man skal vælge en sikkerhedsvest, som sidder godt til uden at stramme. Prøv den på med de lag, du rider i, også tykkere tøj om vinteren (se guiden om rytterens tøj om vinteren). Sæt dig i en ridestilling, løft armene og drej overkroppen. Gnider eller strammer vesten, eller glider den op, når du bevæger dig, passer den ikke.

Hvornår skal de skiftes?

Kilderne angiver ingen faste tidspunkter for udskiftning, så guiden giver heller ingen. Producentens brugsanvisning går forud. Her er tre tegn på, at udstyret skal vurderes eller skiftes:

  • Efter et fald eller et slag. Det er ikke sikkert, at en skade kan ses udefra. Følg brugsanvisningen, og brug ikke hjelmen eller vesten igen, før producent eller forhandler har vurderet den.
  • Synlig skade eller slid. Revner, buler, løse eller flossede remme, defekte spænder og slidt eller løs foring kalder på en vurdering.
  • Ælde og ulæselig mærkning. Se i brugsanvisningen, om producenten angiver en levetid eller et tidspunkt for udskiftning. Kan du ikke længere dokumentere, hvad udstyret er godkendt til, bør du overveje at skifte.

Sikkerhedsstyrelsens formulering, at værnemidler ikke må give en risiko, når de anvendes efter formålet og vedligeholdes korrekt, viser, at vedligehold er en del af forudsætningen. Følg producentens anvisning om rengøring og opbevaring. Om opbevaring i stalden kan du læse i guiden om opbevaring i stalden, og før turen kan du bruge udstyrstjekket.

Eksempel (opdigtet): to hjelme i skabet

Eksemplet er sitets eget og opdigtet. En rytter har to hjelme i sadelskabet. Hjelm A er købt for to sæsoner siden, har læselig CE-mærkning og angiver EN 1384:2023. Den sidder fast og har ikke været udsat for slag. Hjelm B er ældre, mærket er slidt af, og rytteren havde den på, da hun faldt af for tre år siden. Rytteren bruger hjelm A. Hjelm B bliver ikke brugt, før producent eller forhandler har vurderet den, og kan mærkningen ikke dokumenteres, bør den udskiftes. Skal rytteren starte et stævne under Dansk Ride Forbund, tjekker hun forbundets aktuelle liste først.

Når du skal købe

  • Se efter CE og standarden på selve produktet og i brugsanvisningen.
  • Prøv udstyret på, helst med de lag, du rider i.
  • Spørg forhandleren, hvordan produktet vedligeholdes, og hvad producenten anbefaler om udskiftning.
  • Prisen siger ikke noget om mærkning eller pasform.
  • Køb ikke brugt, hvis du ikke kan se mærkning og historik. Du ved ikke, om udstyret har været udsat for slag.

Grænser

Guiden dækker mærkning, pasform og tegn på, at udstyr bør skiftes. Den vurderer ikke konkrete modeller, anbefaler ingen produkter og giver ingen garanti for, hvordan udstyr virker i et fald. Den kan heller ikke afgøre, om netop din hjelm eller vest er intakt. Det er producentens og forhandlerens opgave. I klubber og ved stævner under Dansk Ride Forbund gælder forbundets aktuelle regler. Har du slået hovedet, er du dårlig, eller har du smerter efter et fald, skal du kontakte læge eller skadestue. Hesteskader hører under dyrlægen. Er du i tvivl om reglerne for værnemidler, kan du kontakte Sikkerhedsstyrelsen.